MADRO har en mission.

Vores generations problemer med mad og krop skal ikke gives videre til den næste.

Madro_bogdummy.png

 MADRO er til dig med børn på mellem 3 og 10 år.

 Læs bagsideteksten👇🏻

 

GIV DINE BØRN GODE MADVANER OG ET SUNDT KROPSBILLEDE
– OG SLIP FOR KAMPENE VED SPISEBORDET.

Hvad stiller man op, når familiens måltider har udviklet sig til kampscener, der dræner alle for energi? Når børnene snerper læberne sammen ved synet af fisk og grøntsager – eller hugger meget mere mad i sig, end de egentlig har brug for? Og hvordan tackler man det, når de plager om slik, kage eller chips?

Når vi prøver at give vores børn gode madvaner, risikerer vi at falde i en af de mange fælder, som får madstress til at accelerere – og øger lysten til slik og sænker lysten til grønt.

Det ender ofte i konflikt – eller dårlige, kortsigtede løsninger som bestikkelse: ”Hvis du spiser din broccoli, skal du nok få en is bagefter.”

Skal vi så bare give slip og lade børnene bestemme? Nej. Det er vores ansvar som for- ældre at hjælpe vores børn til gode vaner. Men hvordan gør vi det uden at skubbe dem i den forkerte retning? Uden at få dem til at skamme sig over en rund mave og uden at skabe trods og modstand imod nye smagsoplevelser?

Heldigvis findes der en vej frem, garanterer forfatterne bag MADRO, Anne Gaardmand og Morten Elsøe. De frygtede, at deres egne børn skulle komme til at bruge alt for mange mentale kræfter på sundheds- og slankeræset. Derfor dykkede de dybt i viden- skaben, omsatte den til praksis og satte sig for at skrive en bog, der kunne give andre forældre konkrete redskaber til:

• at skåne deres børn for den mentale madstress, som mange voksne oplever

• at lære deres børn at slappe af omkring slik, chips og andre fristelser

• at lære deres børn at spise det grønne for nydelse og ikke af pligt

• at erstatte konflikter med kærlighed ved spisebordet

Glæd dig til at prøve deres effektive strategier – til stor glæde for alle i familien.